YourDomain.Com © 2006 

Nye forældre
 
Der er masser af store glæder og stor kærlighed ved at få et barn. Det ER bare også hårdt… Undersøgelser dokumenterer, at der er en direkte sammenhæng mellem mindre tilfredshed med parforholdet og barnegråd. Den manglende søvn skaber heller ikke ligefrem større tilfredshed i parforholdet! Det er altså helt normalt, at det ikke slår gnister mellem ægtefæller/kærester, mens der er småbørn i huset. Men det gør det ikke nødvendigvis lettere at løse uoverensstemmelser.
 
Jeg har haft mange samtaler med yngre par, der netop havde fået deres første barn. Det kan være en stor omvæltning at gå fra at være to til at være tre (eller flere!). Flere af disse par oplevede, at de - indtil barnet kom - ikke havde haft store konflikter, og dem de havde, kunne de løse ved at tale sammen. Pludselig skændtes de om alt og var hele tiden irriterede på hinanden eller skuffede over hinanden.
 
Begge parter er pressede. Hverdagen virker meget anderledes; fuld af forpligtelser og huslige opgaver. Det er helt normalt! Det er svært at have styr på sine forestillinger om at få et barn. Det er svært at have styr på sine forventninger til sig selv, til sin partner - og til sin familie. Derfor kan man blive overrasket over sig selv og sine egne reaktioner - men så sandelig også sin partners reaktioner.
 
Læs case her.
 
Nogen gange kan det være en løsning at tale sammen med hjælp fra en psykolog. Faktisk tilbydes alle førstegangsforældre i Norge et kursus i kommunikation i parforholdet – betalt af staten!
 
Psykologen kan hjælpe med at få afklaret dagligdagens situationer ved at begge parter får sat ord på deres følelser og tanker. Typisk handler rigtigt mange konflikter jo om, at man har forskellige forventninger til, hvordan hverdagens opgaver skal klares. Fokus vil være på at øge forståelsen for hinanden – og lære nogle metoder til, hvordan man kan tale sammen om de svære ting, der følger med, når man får børn og en meget anderledes hverdag.

    

    

Coaching og udvikling »

Stress »

Angst »

Familie »

Parforhold »

Skilsmisse »

Unge »

Selvværd »

Krise og sorg »

Workshops »

Tinas blog »

Terapiform »

Links »

 

 
Cand. psych. Tina la Cour
 
Grønnegade 30-32, 2. sal - 5000 Odense C
Tlf. 26252425 - Mail: tina@lacour.dk